Designforslag til moerkesider.dk – ikke den officielle hjemmeside. Udarbejdet af Bjerg & Co.
Forlaget Mørke Sider logo Forlaget Mørke Sider

Manuskriptindsendelse

Har du et manuskript?

Forlaget Mørke Sider er et skønlitterært forlag. Vi udgiver fiktionsromaner og -noveller inden for erotisk BDSM-litteratur (femdom, maledom eller switch).

Indtil videre har vi dog lukket for tilgang af uopfordrede manuskripter!

Vores udgivelsesprofil

Så længe BDSM-elementet ikke træder i baggrunden, kan romanen være inden for enhver genre som krimi, thriller, romance, science fiction, fantasy, historisk roman/novelle, mv.

  • Målgruppen for vores udgivelser er voksne læsere. Vi udgiver ikke YA, ungdoms- eller børnelitteratur.
  • Vi udgiver ikke rene romance- eller kærlighedshistorier.
  • Vi udgiver heller ikke beretninger, erfaringsudvekslinger eller ‘virkelige historier’ fra BDSM-scenen.
  • De handlende personer i vores romaner og noveller er altid myndige (dvs. minimum 18 år gamle), og såvel sex som BDSM-elementerne finder sted med gensidig accept og respekt.

Før du sender

Inden du sender dit manuskript til os, bedes du sikre dig, at du har givet det den sidste kærlige hånd:

  • Manuskriptet skal være så færdigt som muligt fra din side. Vi tager ikke imod ufærdige manuskripter eller halvfærdige ideer og tekster, og vi forventer, at du har rettet manuskriptet så godt som muligt for stavefejl, kommafejl og sproglige fejl inden du sender det ind. Vi forventer ikke et fejlfrit manuskript, men vi skal kunne mærke, at du har gjort dit bedste.
  • Manuskriptet skal indsendes i Word-format.
  • Kommatering kan være med eller uden automatisk startkomma, blot du er konsekvent hele teksten igennem.

Medsend desuden et følgebrev, hvor du skriver lidt om dig selv og dine tanker med historien, og hvor du giver et kort referat af handlingen i din historie. Vi udgiver gerne din bog under pseudonym, men vi vil gerne vide noget om dig alligevel, også selv om det ikke skal fortælles offentligt.

Vi glæder os til at høre fra dig og vil gøre vort bedste for at svare så hurtigt som muligt, men da vi er et lille og nystartet forlag, og da der er meget arbejde involveret i at vurdere indkomne manuskripter, kan du forvente en svartid på op til ti uger. Ved afslag kan du ikke forvente en begrundelse fra vores side eller kommentarer til det fremsendte.

Vi sætter pris på, at du ikke samtidig sender manuskriptet til andre forlag.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig forlagets nyhedsbrev